Bent Nygaard Elektronik
Search
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Search in comments
Filter by Custom Post Type

Them Andelsmejere, osteproducent  

“I et marked præget af store aktører, skal en del af Them Andelsmejeris succes tilskrives vores evne til at udvikle og omstille os.

Det gælder ikke mindst i produktionen, hvor vi kører op til 40 forskellige emballagestørrelser på en enkelt dag for at kunne levere de ønskede varer fra dag til dag.

Vores to veje- og etiketteringslinjer håndterer pakninger fra 300 gram til 4,5 kg.

Det kræver stor fleksibilitet, et brugervenligt system og korte omstillingstider.

Vores linjer til vejning og opmærkning af detail-pakninger er derfor konstrueret så de kan sætte etiketter på begge sider af produkterne.

Det gælder både pynteetiketter og termoprintede etiketter med variabel tekst.”

”Driftsikkerheden er imponerende, men skulle uheldet alligevel være ude, glæder vi os over, at Bent Nygaard Elektronik har den rigtige holdning til service og kundebetjening.”

Svend Andersen, Mejerichef

Hanegal, Økologisk fødevareproducent

Effektiv etikettering frigør vigtige ressourcer!

“På Hanegals fabrik i Haderslev har vi opnået kolossale tids- og mandskabsmæssige besparelser ved at gå over til maskinel etikettering.

Tidligere foretog vi omkring 80 procent af al mærkning manuelt.

Med anlægget fra Bent Nygaard Elektronik har vi fået frigjort ressourcer til at hjælpe andre steder i produktionen, og samtidig har vi kunnet øge pakkekapaciteten til næsten en enhed per sekund.

Anlægget er udstyret med to dispensere for oven og en dispenser med printer nedenunder – og så er det meget fleksibelt, hvilket var et krav fra vores side, da det skal passe til alle vores forskellige økologiske pålægsvarer og varianter.”

”Som et ekstra plus kan vi nu nemt og hurtigt ændre på de små historier, vi gerne vil fortælle på etiketterne, hvor de tidligere var fortrykte.”

Hos Bent Nygaard Elektronik er de gode til at lytte til vores behov og leverer effektive løsninger der virker – hver gang!”

Torben von Dippe, pakkemester

Hedegaard Foods, ægproducent

Præcision og brugervenlighed i højsædet

“Med over fem millioner æg om ugen er vi afhængig af et effektivt og stabilt produktionsapparat – hønsene lægger jo æg hele tiden!

Vores 18 pakkelinjer håndterer omkring 100.000 æg i timen – både store og små, brune og hvide, økologiske æg og skrabeæg – og i næsten lige så mange forskellige bakkestørrelser.

Det stiller store krav til anlæggets fleksibilitet og brugervenlighed, og dem opfylder vores etiketteringsmaskiner fra Bent Nygaard Elektronik A/S.

Via en central styring kan vi ganske enkelt og med få klik ændre parametre, varetekster og andre specifikationer på etiketterne til bakkerne.”

Vivi Nielsen, driftsleder pakkeri